Salg og leveringsbetingelser

1 1. Tilbud og ordrebekræftelse
Sælgers tilbud er kun gældende i 14 dage efter deres datering, medmindre en kortere periode er angivet. Et tilbud kan endvidere bortfalde, hvis en leverance er udsolgt, eller leveringsbetingelserne ændres fra evt. underleverandørs side.Sælger forbeholder sig ret til at foretage ændringer i leverancen indtil leveringstidspunk-tet, men Sælger garanterer i så fald som minimum en tilsvarende funktionalitet og ydelse.

Køber kan påberåbe sig de i den individuelle aftale anførte vilkår. Generelle oplysninger, som Sælger har fremsat på internettet, i brochurer o.l. gælder ikke, hvis de er i modstrid med de individuelt aftalte vilkår, idet der dog ikke kan aftales noget i strid med ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler.
En ordre er kun bindende, når den er godkendt af Sælger med en skriftlig ordrebekræftelse via mail, eller brev.

2. Priser, leveringssted og leveringstider
Medmindre andet er skriftligt aftalt, er priserne de på leveringsdagen gældende priser, og levering fra virksomhedens adresse. Fragtomkostninger, forsikringer, gebyrer til tredjemænd og andre oplyses altid, inden bestilling afgives, så Køber kender den totale omkostning inden bestilling.

Leveringstiderne er oplyst med forbehold for evt. underleverandørforsinkelse. Anses en underleverandørforsinkelse for sandsynlig, vil Køber omgående blive underrettet med oplysning om forventet nyt leveringstidspunkt.
Ved enhver forsinkelse, hvor Køber forudgående har gjort Sælger opmærksom på, at præcis levering var afgørende, har Køber ret til at hæve købet.
Sælger er ikke ansvarlig for et eventuelt tab – hverken direkte eller indirekte – som Køber måtte få på grund af den forsinkede eller manglende leverance.

Hvis en pris åbenlyst er behæftet med fejl, og kunden rimeligvis burde havde indset dette, er Skybrudssikring.dk ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

3. Betaling, renter og rykkergebyrer
Sælgers betalingsbetingelser er, at beløbet trækkes på Købers konto, når ordren afsendes til Køber.

4. Fortrydelsesret
B2C Køber har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor B2C Køber eller en af Køber angiven tredjemand, dog ikke transportøren, fik varerne i fysisk besiddelse.

For at udøve fortrydelsesretten skal B2C Køber meddele os: Skybrudssikring, Sandagervej 28, 7400 Herning, 4888 7300, mail@skybrudssikring.dk) sin beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, eller e-mail). 

B2C Køber har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse på vores hjemmeside skybrudssikring.dk. Hvis B2C Køber anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående pa et varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis B2C Køber sender sin meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Følger af fortrydelse:
Hvis B2C Køber udøver sin fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra Køber, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af B2C Købers eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om Købers beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel. som Køber benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre Køber udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges Køber ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller Køber har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst. Køber skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne.

5. Ansvarsbegrænsninger
Sælger kan kun afkræves erstatning for tab som følge af mangler, hvis sælger har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller givet køber vildledende oplysninger eller forsømt at oplyse om en mangel, som han kendte eller burde kende eller manglen efter købets indgåelse er forårsaget ved sælgers forsømmelse. Sælger er ikke ansvarlig for indirekte tab, følgeskader, driftstab, tab af data og omkostninger til disses retablering og tab af fortjeneste, uanset om dette skyldes simpel eller grov uagtsomhed.

Sælger har produktansvar over for leverancens skadeforvoldelse på personer, ting og tab af forsørger i henhold til den til enhver tid gældende ufravigelige lovgivning herom. Herudover påtager Sælger sig intet produktansvar.

6. Ansvarsfrihed – force majeure
Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse:

Arbejdskonflikter, strejker, lock-out og enhver anden omstændighed som parterne ikke har været herrer over, såsom brand, krig, uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, sabotagehandlinger, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraftmidler, epidemier og mangler ved leverancer fra underleverandører, eller forsinkelse med sådanne leverancer, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.

Den part, som ønsker at påberåbe sig nogen af de nævnte omstændigheder, skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette den anden part om begivenhedens opståen og ophør.

Begge parter er berettigede til, ved skriftlig meddelelse til den anden, at hæve aftalen, når dens opfyldelse inden for en rimelig tid bliver umulig på grund af nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.

7. Reklamation/forældelse
Aftalen er omfattet af købelovens mangelsregler.

Køber skal reklamere inden rimelig tid, efter at køber har opdaget manglen. Reklamation inden 2 måneder er altid rettidig, Er det en skjult mangel, som først opdages hen ad vejen, har køber ret til at reklamere i op til to år efter overgivelsen af genstanden. For byggematerialer, som efter deres art er bestemt til sædvanligvis at indgå i bygningskonstruktioner, gælder dog ikke en to-årig forældelse, men forældelseslovens almindelige regler, dvs. 3 år, medmindre andet er aftalt.